"Smil!" sagde de engang,
For smilet gør ventetiden kort,
Og hjertets huller vil glemme,
Hvad ventetiden har gjordt!
Jeg tegnede et stort smil,
For at vise dem, at jeg lytter,
Hvorfor føltes hjertet så tomt?
Hvorfor blev jeg tidens rytter?
Jeg for vildt et sted i verden
Omringet af alle fortidens minder,
Og de stemmer, der gjorde mig ondt?
Hvorfor vente på, at de forsvinder?
Ja.. Ventetiden efterlod nogle huller
For livet var ikke sort og hvidt
Jeg vidste, at smilet var facaden
Jeg skulle ha' taget det første skridt...