Lørdag den 24. november 2018, Brøndby.
Kirurgi
Tænk, hvis jeg uden videre kunne sætte en følesans i
en lille plastic-dims der gjorde mig til én selv du kunne li'
som kunne føle modsat og ægte kærlighed og vredesskrig
der gjorde det muligt at undgå alverdens terapi
Terapi
Min mentale tilstand forbedres med det kølige hvide snit
en omgang med modgang i medgang og da til sidst så er vi kvit
hvor tilstanden er forandret og måske forankret eksplicit
der gør det muligt at mærke og så fortsat holde trit
Kærlighed
Ænser det kunne være løst med omsorg kærlighed og snilde
fordømmelser - ødelæggende forsømmelser, at formilde
Giv mig en plastickirurgterapeutisk løsning på mit ilde
og implementér følesansen jeg allerhelst ville