Når jeg er på afstand
af den tilstand
som før var min
er den anderledes
som skyggen
der ændres af solens stilling
jeg troede
jeg gik i et med tapetet
ubemærket igennem dagene
men jeg er blevet set
som egernet i træet
den lille sangfugl
og ormen på gaden
jeg er slet ikke ubetydelig
men en del af helheden
når jeg ser det hele på afstand.