Dig, du der, dig Gud, kan du lige kigge herned/
Vi er ude at skide meget tit, du kigger klogt og bedrevidende til
uden at gribe ind/
er det sådan mellem os, er det blevet sådan mellem os/
Ned ad hospitalsgangen ser jeg dem komme ravende
med tvivlen og den indre kritik og den ravende forvirring
lysende ud af de slingrende bevægelse og det blik, kun skøre mennesker har/
Hvordan kan du, kære Vorherre, se til og mene dine børn skal have så lidt hjælp?
Min egen opskrift på det ravende har været et kursus i Kend Dig Selv
Den lange smertefulde, tornefulde vej, med at grave misforståelserne og
forfængeligheden ud af systemet, det indre psykiske system - førte til
endnu flere afvisninger indefra som udefra/
Jeg har troet på den vej/
Men kære vorherre, hvordan skal mine patienter få kræfter til den vej/
Jeg skammer mig kære vorherre/
Jeg er nu både sygeplejer og survivor of the fittest
og det er nærmest en personlig hån imod de patienter der kommer ravende
ned ad den der gang/
at sige de blot skal blive mere Hr og Fru Fittest
Så skal de nok få lov til at sige nej tak til den fucking medicin/
Jeg henter mere kaffe/
Og de slubrer den i sig/
Der er godt med sukker på bakken/
for vi skal sgu have noget sødt/
når livet er så fucking surt
Jeg tænker det skader vel ikke at hente kaffe/ det skader
vel ikke at hjælpe lægen med at få patienten til at sluge medicinen/
Det skader vel ikke at løbe alarm til de andre afdelinger og være resolut
og beslutsom og åh så rask i det der udstillingsvindue af ulighed jeg hylder/
Jeg går jo ind for det siger min healer/ er det ikke et råddent system at gå ind for/
Det har konsekvenser at være uærlig på den måde siger min meditationslærer/
Når jeg nu selv foretrækker løsninger uden medicin og tvang indbygget
Ja ja ja ja, jeg synes de to pæne fyre har nogle dejligt nemme uskyldige
måder at se det på/ jeg har sagt ja til livet i en gråzone/ jeg er trænet
til den krig en lukket afdeling kan være/