Endnu engang skifter alt farve
endnu skinner solen intenst i mine blege ruder
en sidste lysparade for i år
et blad falder stille og svævende ned
jeg mærker energien blive mindre
tankerne inficeres med urolighed
sommerens lethed forsvinder
ved hvert et blad
der daler mod jorden
jeg kæmper mod tungsindets velkendte hule
om morgenen virker dynen mere tiltrækkende
end den grå morgen
hvor solen stadig ikke har tændt for det rødgule farvespil
jeg pakker mig ind i mod mørket
skifter farve fra lys til sort.