Lykken - Jeg sidder her og undrer mig,
for skal jeg ikke ud og lede efter lykken,
eller jeg tænker, "har du tabt den på din vej"?
Lykken kommer med et barns smil,
den er der en dejlig sommer aften,
eller når du efter træning får et hvil.
Lykken er smil du møder på vejen når du går,
en solnedgang med farver så smukke,
eller når du en aften din livret får.
Lykken er at gå kærligt med hinanden i hånden,
lykken er et glimt af lys, en tanke der kommer,
eller når man med en anden er fælles i ånden.
Lykken er gennem livet at gå hånd i hånd,
men husk altid at lykken ikke kan bindes,
lykken skal plejes og ikke holdes fast i bånd.