Jeg behøver ikke være tæt på havet, for at føle de blå bølgers brusen
Eller opleve den uendelig horisont, for at mærke en uforklarlig mave susen
Betaget af de opløselig grænser, rykker jeg med glæde mit anker op.
Frihed inden for rammer
Her har jeg skabt mit selvopfyldte hav, dog ingen båd at sejle i
Og i en plet af tid - et støvkorn, flydende i solnedgangen, er det hele forbi.
I et endeløst univers
Har vi med vores begyndelse, taget hul på enden
Dog med vind i sejlene, uden nogen båd, er vi alle glødende elskere af dette hul.