I starten elskede jeg ham ubetinget
Og glemte både tid, sted og mig selv
Alt handlede om ham
Og de følelser han vakte i mig
Følelser jeg ikke troede jeg magtede
Men som tiden gik følte jeg et savn
Savn af den jeg var og den jeg burde være
Jeg begyndte at lede nær og fjern
Og dybt i mit indre fandt jeg mig selv
Samt en forklaring jeg ikke havde troet fandtes
Og i dag der ved jeg
Ikke alt kan handle om andre
Eller de følelser de bringer frem
Pyt med tid og sted
Vigtigst af alt det er ... aldrig at glemme sig selv