Hvilken forunderlig ting,
Sindet er som en flamme,
Den brænder måske af kærlighed,
Men går så ud,
Det danser måske til hadets fløjte,
Men ligger sig så til ro,
Man ænser ikke dets være,
Man føler ikke dets nære,
Men skove fældes,
Brænde hugges,
Piber skæres,
Toner bukkes,
Kærligheden brænder,
Hadet danser,
For den sidste glød,
Spiller sin egen brændende melodi,
Sindet er som flammen,
Måske glemt,
men ikke væk.