Fanget i dette dødvande
stille og sort
med andemad og alger
ingen vind alt er stille og sårbart
snart er jeg fanget i andemaden
kun besøgt af snadrende ænder
jeg plaster behændigt
men det er umuligt at svømme
i den grønne overfalde
og under mig vokser det sorte dyb
alt er en larmende stilhed og sorgmodighed
tusinde råb om hjælp
absorberes af andemaden
ænderne rapper lystigt
var jeg dog bare en and
og ikke et menneske
fanget i dødvande.