Som en ensom blå anemone
i blandt alle de hvide
er jeg blandt mennesker
en blågrå nuancer
i blandt alle farverne
en udlænding i mit eget land
selv i uniform
er jeg en fremmed
der er en kode
jeg aldrig fik lært
små nuancer af sproget
jeg missede
i min kejtethed
udskillelsen fra flokken
gjorde mig forkert
ingen så min ensomhed
der voksende sig stor som en tidsel
jeg forblev
den blå anemone
alene blandt de hvide.