Mandag 9. april 2018, Brøndby.
Universet er et mekka af de ufrivilliges tanker, som en togtur gennem landet, der får dig til at stoppe og stå af og stå på igen
Det er en tur der ikke har noget stoppested, som alligevel har et bestemmelsessted
og et navn, som ingen kan huske og ved hvilken zone det ligger i
Silhuetter fra skyerne danser henover togets vinduer på det lyse stationer, så dit syn formørkes, men i mørket skimter du let de stationer som Ligegyldigheden lokker dig at besøge
Du kører nonchalant, ubekymret, uigenkaldeligt for sidste gang forbi netop den station, rundt i hele universet, og tænker ikke om du har behørig rejselegitimation med, og
hvordan skulle du vide det, når du aldrig har været særlig længe, eller taget dig i agt for hvordan det er at være på nogle, af de forskellige stationer
Fluks uden at skue tidens flygtige ræs, der minutiøst reflekteres forbi dig på en hastighedsskala du ikke kender, raser du gennem følelsesuniverset, der er blevet hele universet for dig, et univers du ikke magter
Stå af, og bliv, for du sidder, og du sidder velplaceret i sædet for Ligegyldigheden der tager med på denne supersoniske tur gennem universet, men du bliver siddende
Et væld af et himmelhvælv af tanker fra dette univers omslutter toget i en dis mod næste station
Tiden står stille som et vedvarende ekko