Jeg ved ikke
hvor jeg er på vej hen
da jeg mistede dig
gik jeg kold, træt og udmattet
alene i gennem sneen
for at møde dit genfærd
men mødte kun mig selv
sneen i mod mit ansigt
og ensomheden i kun at have blomsterne tilbage
gjorde mig stum
hvorefter jeg indså
at den jeg kender dårligst er mig selv.
Jeg har kæmpet hele livet
for med perfektion at udleve din drøm
Nu er du væk
intet overnaturligt gøder dit minde
jeg er alene med mig selv
et flåsset selv
der har kæmpet en uvindelig kamp
for at være alt andet end mig
nu går jeg hjem
hvor end det hjem må være.