Hvis jeg vil leve af at skrive
Må jeg skrive om at leve
Men kan jeg påstå at have levet
På 20 år uden tragedier og kærestesorg?
Hvor langt burde jeg gå
For at forstå
Hvad "at leve" går ud på
Opsøge ulykke,
Gå fra min kæreste,
Udstøde min familie,
Alt sammen med vilje?
NEJ
Jeg bør værne om mit privilegium;
At kunne skrive ærligt
Uden at være noget særligt
Mon ikke det, mærkeligt nok,
Burde være tilstrækkeligt