Forårets sol bryder frem og luner min kind.
Friskt fylder jeg mine lunger med luft.
Tankerne vrimler i nedadgående spind,
lysets glæde blegner trods al fornuft.
Hvorhenne gik det egentlig galt?
På mit højdepunkt jeg stod.
Mit liv indeholdt alt!
Er det nu straffen for hovmod?
Blev det hele alligevel for banalt?
Skulle jeg for min indsats gøre bod?
Forårets sol bryder frem.
Med dybe suk lukkes den ind i mit hjem.