Fredag 29. maj 1992, Lyngby.
Jeg går gennem by'n
og solen den går ned
igennem byens gader ser
jeg lutter ensomhed
Jeg standser ved et busstoppested
og ser at bussen kommer
Her er så mørkt og goldt
selvom det snart er sommer
Og fuglene de synger, og blomsterne de gror
Jeg går hjem med sorg i sjælen mens jeg synger i kor
"Og vi kan få et L som lykke og et K som kærlighed
men det er ingen garanti for at lykken varer ved"
På min vej gennem by'n så jeg alt fra smerte til fortrolighed
Da jeg kom hjem åbnede jeg en flaske med forfængelighed
og lod tv-kvinden snakke om den syge verden, og til mig
mens min virkelighedsflugt lod mig gå en helt anden vej
Så jeg går stadig gennem by'n
og solen den går ned
igennem byens gader ser
jeg masser af kærlighed