Mandag 10. januar 1994, Lyngby.
Fruen sidder i stuen
uden for er himlen grå
manden hænger på væggen
og ingen selv kan gå
det private er gjort mit
og et blik tilbage
på de gamle gamle dage
får mig til at vente lidt
Fruen sidder i stuen
chokoladen i skålen er varm
Lyset er slukket og kaffen er drukket
den venstre hånd hviler på den højre arm
hun stønner og hoster let
så støvet på lampen efterlader en muggen plet
og jeg tørrer panden i en juleserviet
og fatter og sanser med et at livet ér komplet
Fruen sidder i stuen
det pjuskede hår er i laser
tænderne er løse, hvide, og smilet
er en benhård ubarmhjertig hjertefræser
Hun takker mig let for hjælpen
skutter sig kold efter "skal vi bade"-ritualet
instinktivt kiggende direkte tilbage
på billeder af folk fra gamle dage
Fruen sidder i stuen
mens jeg i køkkenet smør mad
hun har stillet en skål med slik frem
og ta'r jeg lidt hver gang bli'r hun glad
Og så snakker vi lidt over kaffen
og hun er så glad og munter i dag den gamle
familien kom på besøg og lagde penge
og man tænker de tænker nok det ikke varer længe
Et blik tilbage får mig til at nyde livet
fra kirs'bærvin og svineri til alt hvad der er givet
For når fruen sidder i stuen eller ligger
på sengen er det som mit hjerte tigger
om blot at kunne høre, og gøre lidt gavn
næsten et helt århundrede år i lage
jeg ta'r byrden i min favn med et blik tilbage ...