Søndag den 18. september 2016, Brøndby.
Snart er der gået to herrens år
Jeg har ikke drukket en eneste tår
Jeg føler mig fri og stærk og har mod
Jeg vil aldrig mere hælde alkohol ind i mit hoved
Jeg og jeg og jeg og jeg, det handler kun om mig
så meget jeg næsten ikke kan se andet og føle dig
Jeg føler mig låst i virkeligheden, og fri
Jeg vil aldrig mere drikke alkohollen, men jeg har sådan lyst til at skrige fordi
Jeg savner den dulmende ensformige djævel
jeg drømmer om det søde og befriende væsen
De digte og følelser jeg skrev og levede og åndede i
Den alkohol der gjorde mig fri ...
Men jeg savner også det rare varme mørke
at gemme mig hen og lade stå til, at kunne slå til
i mørket, i trygheden på glemslens plads nummer et
Åh du, som er dér, vil du mon give mig lidt?