Jeg står altid til rådighed med rum til dig.
Skal fyldes med det ubrugelige fra dagens kamp.
Det forventes, at jeg bare er klar til hver en tid.
Lyttende og tager imod gennem tålmodighedens tragt.
Min låge er åben, ej låst, ej på klem.
Altid åben for alverdens efterladenskaber.
Ved din hjemkomst skal jeg stå klar.
Du river mig op uden varsel.
Øser generøst ud af stressens klagesang,
som for længst har fundet cirkelens rille.
Roterer i uendelighedens kanaler,
men efterlader en verden i stilstand.
Nu har posen fået en brist.
Kan ikke holde sammen på den ophobende masse,
som nu trykker livets glæde i knæ.
Mens tårerne løber, vælter det sidste ud på gulvet.
Jeg kan ikke mere.
Hvem holder af en skraldespand,
som endda har mistet sin nytte.
hvem holder af en skraldespand,
som aldrig mere vil lytte.