Jeg har smagt hendes tårer
hun græder bolcher og deler gerne ud
sådan fyldes alles hænder ligeligt med sorger
og når man smager på dem
er de let syrlige i munden
jeg smager lyserødt og kirsebær
ja, men man må tage det sure med det søde
Imens hun græder, betragter jeg hende
med en uskyldig nysgerrighed
for sukkerstads tåler ikke godt væde
og hun bliver da også både en smule gennemsigtig
og en smule klistret af sin egen tåreladning
men efterfølgende tørrer hun altid ind igen
i de mest fantastiske, nye former
Jeg tænker
sukker må blot blive stærkere
på de forgrædte steder