du siger hun finder
min verden sneet til
med ord jeg gemmer som kors
du åbner som rebus med afrevne spor
ved et dyk med næsen
foldet mod svælg
mod smagen af salt og kød
venter din lindring med tungen
vendt som en engel
med vinger af sne jeg slikker
mod det åbne lukket ind
i din verden som ren
dykker jeg indtil hun blir dig
til et eller andet sted I er ens