Ligegyldighed var alting før vi mødtes
Med venlige øjne sagde vi goddag
Hjertelig grinede du da jeg blev lidt fuld
Og varm var din hånd da du rørte min kind
Beundrende betragtede jeg hver eneste tomme
Omfavnede dig og holdt dig så tæt som man kan
Forelskelsen var uundgåelig og hamredede mig fast
Flammende begær udløste både røg og damp
Kærtegn og lidenskab blev de nøgleord vi var
Kærligheden blomstrer som violer i vår
Ømheden var stor da vi fik de dejligste børn
Hengivenhed havde vi til både dem og hinanden
Forkælelse var ikke noget vi udøvede så ofte
Længsel opstod med tiden så tung
Savn blev definerende for mit sørgende sind
Liden bankede mit hjerte fra tid til anden
En modvilje så påtrængte at den ikke kunne skjules
Aversion var et ord jeg begyndte at forstå
Antiparti trådte hurtigt i dens fodspor
Fjendskab blev dagligdag med alt hvad den kan
Bitterhed udfylder nu hele mit sind
Foragten flød nu let som den rene gift
Afsky kunne lugtes på tusind mil
Had blev en mørk og statisk tilstand
Tomheden fødte en dyb depression
Ligegyldig venter jeg på ligegyldig igen