Jeg kender ikke denne vej
den snørkler sig i gennem landskabet
som en markmus på gale veje.
Alt er kendt
jeg har været her før
men så alligevel er alting forandret
både vejen og mig
så ukendelige i det kendte.
Hvad kender jeg egentlig til livet?
Jeg føler mig nyfødt
som jeg går
fanget af erindringer
der snor sig som vejen og markmusen
jeg snor mig ikke mere
jeg står stille
jeg tilpasser mig
som var jeg fanget et ukendt sted i blandt fjender
venner som bliver til fjender
som årene æder vores samhørighed
glubsk og evig sulten
disse ukendte kendte veje
tager endnu en bid af min tid
men jeg kender vejen'
og destinationen.