Vend hjernen om
find tankevej
på de lyse baner
de venter sig.
Sæt streg under fødslen
vask tøjet fint
klæd dukkerne på
lad længslen gå
og drømmen stå
alene.
Vend hjernen kom
kald stemmen over
en kant på himlen
bag lukkede døre
hvor til
det vil dig føre.
En splint en sprække
en fantasi
og gudskelov fordi.
På strømmen langs vinden
som bølger på kinden
der elsker
de dybeste toner.
Jeg ved det ikke
og tror det næppe
i sindets indre krog.
Jeg løb, jeg ledte,
fandt og forsvandt
i lyset af lys
og hvid.