Alskens ord falder for døve øre.
For de vil jo ikke høre.
Andet end deres egne ord!
Der hænger ved som en snor.
En snor der forsnævre.
Deres eget glansbillede af dem selv!
Giv dem noget at snakke om.
Giv dem snoren at dreje om.
Dreje rundt om halsen på deres ego.
Og lad os se du:
Om de ikke hænger.
Ja om de ikke dingler tilmed.
Se nu at komme afsted!
Hør nu blot hvad jeg siger:
Du skal dem ikke skade.
Lad dem blot sig selv.
Give et par flade!
Kan smerten dem mon vække?
Eller skal deres mareridt fortsætte?
Det bestemmer de jo selv.
Eller vil de skrige:
"Stop! Få det dog til at holde op!"
Hvorfor skal jeg dog plages?
For jeg vil langt hellere aes.
Af dem jeg har så kær.
Du synes sikkert at jeg er sær!
Kom nu lad nu vær'.
Du er jo kun blær!
Det ved vi begge.
Jo kun er til besvær.
Hvem mon du i virkeligheden er?
Hvem har jeg dog kær?
Spøger du: "Hvem kan det dog være?"
Hvem danser jeg med?
Til langt ud på natten.
Hvem skal dog vise mig skatten?
Du kender dem godt.
De er her og de har fået nok!
Nok af denne Verden.
Nok af smerten.
Har du mon fået færten?
Af mine Dæmoner af en anden Verden!