Skyld er ikke let at tæmme,
i en hjertekrog han sig gerne gemmer.
Der sidder han og passer på,
at ingen ham kan nå.
På viljen holder han godt fast,
og sejrer med at blive en last.
Han har evighedernes tid,
ved hans fjender er at tilgi.
For at dette ikke sker,
laser han skyld på mer og mer.
Fornærmelse kommer ham til hjælp,
med sig har han den bitre kælk.
Når den er tom er målet nået,
i sindet er bitre tanker sået.
Skyld og fornærmelse slutter pagt,
sammen er de en stærkere magt.
De lægger bånd på sjæl og ånd,
og styrer selv med stærk hånd.