Vi gik ture
altid i mit tempo
du fortalte mig om verden
lærte mig at filosofere
ønske mere end bare at være
du troede på dybden og styrken
der voksede frem.
Du drømte store drømme
som kun jeg kunne indfri
de frembragte mararidt
en evig følelse af mindreværd
men de har formet mig
til altid at yde mit bedste.
Du troede på min styrke
selv når alle andre gav op
du smed mig ud på dybt vand
overbevist om at jeg ville svømme
og jeg svømmede
bare ikke den vej du ønskede.
Vi går ikke ture mere
mit tempe er blevet for højt
du sidder i stolen og blunder
jeg genkender dig ikke mere
den du er
er lige så stille på vej væk.