Hvis jeg sætter mig i et hospitalsrum med tanke for øjenhøjde
Med mig selv, stikker en finger i jorden
Kommer I tit hen, når smøgerne er dampet af i det lille tilgitrede anneks
I kalder ryger terrassen
Og vi sidder så bare der lidt, i indianer og slaraffenland
Hvor en kontakt om alt og ingenting krydrer de forstyrrede tanker
På en måde det er til at holde ud, selvom jeg osse har nøgler og alarm,
Og træner biceps og nærværskunst for at turde gå på arbejde.