SØSTER...
Som du bevæger dig gennem tusmørket,
træt og tynget af en tristhed...
DEN fylder dit sind,
DEN tynger din krop...
Tankerne, de er fra DENGANG...
VIL ikke slippe dit sind,
VIL ikke slippe din krop...
Tankerne, de er fra DENGANG...
da HUN altid dominerende krævede, at ha' ret,
da HUN altid systematisk ødelagde spillet, og altid vandt...
Tankerne, de er fra DENGANG...
DU var kastebold mellem forventninger,
DU arbejdede meget hårdt på at få den væk...
Tankerne, de er fra DENGANG...
Mens DU stod med ryggen op mod mure,
mens DU modtog andres hånende blik...
Tankerne, de er fra DENGANG...
Og tankerne, tankerne, tankerne...
og ord, ord, ord...
og ansvar så stort, så stort, så stort...
Og ingen VIL lytte,
og ingen VIL se,
og ingen VIL tale om...
Man SKAL klare sig,
man må KLARE sig...
Der MÅ ikke tales om DEN?...
DEN SKAL ties VÆK...
Så slet ingen MÅ VIDE...
Så slet ingen KAN indse,
at BYRDERNE kan BLIVE for store,
når skuldrene de er SMÅ.
OG NÅR skammen ikke må erkendes,
og den skal skjules og gemmes helt væk.
HUN endte nede i mørket,
men rejste sig så OP...?