Jeg går den vej, hvor du er
på kirkegårdens tomter er
gravstene som boligblokke
lejlighed til den anden side
på stenene står navne
det er dem, der var engang
historien om din levetid
er ikke lang nok, men forbi
en tidlig morgenstilhed
jeg er den eneste ene,
der lytter til lyden
jeg rækker ud efter din hånd
holde i hånden hele dagen
to skygger rører hinanden
de åbner en dør på klem
et leje i mit hjerterum
gennem den lange dag
går vi nu med hinanden
ikke som før, hånd i hånd
men i hinandens sjæl.