Hvor er du?
Jeg kender dig ikke mere
eller også var du
kun en luftspejling
skabt af mine flyvske tanker
omformet til det
jeg ønskede
et skrøbeligt synsbedrag funklende og fangende
indtil mine øjne blev klare
og du mistede lysten
til at passe ind i de rammer
mine sammenknebne øjne skabte
du har rystet forklædningen af
står nøgen foran mig
og virkelighedens skarpe lys knuser os begge
vi var skrøbelige sandslotte
skabt af ungdommelig naivitet
så lige meget hvor længe
jeg kalder
kommer du aldrig igen.