Når alt bliver gjort til perfektion
og korthuset alligevel vælter
strammer løkken om halsen
og en hver forklædning
føles latterlig og uvedkommende
alle flugtveje er ugennemtrængelige
og de uskyldsrene hænder
kan ikke vaskes rene
det et kaos
som løber i alle retninger
alt ændres
men er alligevel det samme
en larmende stilhed
og en galopperende tomgang
det hele hænger i en tynd tråd
overgivelse er bedste løsning
men vi klamrer os fast
til en imaginær redningskrans.