Da jeg blev din
var du så uskyldsren
som nyvasket hvidt sengetøj
nu har livet sat sine spor
du er plettet og flosset
dine ord er blevet vævende
din ungdoms ubrydelige moral
er slået i stykker
du er smudsig og fedtet
vores samhørighed er slidt
jeg rykker gerne til side for andre
du er åben for hvad der kommer
venter på de solmodne frugter
i mens jeg har sat mig mageligt tilbage
stadig din.