Jeg har brug for en ven
til at løfte mit blysjal
og valse silhuetterne
hen imod kaminens traume.
Jeg hører nænsom hvisken
kradse bestialsk mod tågen
som stormen piskede ind
da stillelegen var ovre.
Jeg genkender dig ikke
hverken ord eller ansigt
for stormens grumme øje
nedstirrer mit golde hjerte.