Trøstet føler jeg ingenting
Livet løber ud mellem benede fingre
Destination variabel?
Muserne, de flagrende stykker bomuld
Duftene der satte mærker
så dybt
At mine sanser aldrig vil tillade at glemme
For tredje nat i træk
Jeg løber ned ad samme vindeltrappe
Havde det bare været en drøm
Muserne, de flygtige indtryk som ikke vil fanges
Kun i minder og bag forhænget
i det allerhelligste
Jeg glemmer aldrig, men det er så definitivt låst
Slip mig nu fri
Lad mig løbe på de grønne enge
Lad mig elske de sentimenter jeg savner
Muserne, de insisterende hensynsløse bitches
Det griber helt til bunds
i min aflåste sjæl
Det døde med mig, da drømmen ophørte...