Skal jeg
åbne op for erindringernes labyrint
gå der ind
med chance for at fare vild?
Hænderne dirrer
vil åbne døre
der længe har været lukkede
svømme rundt
i både gode og dårlige minder
de dårlige
er som skarpe vandremuslinger mod fodsålerne
de kan skabe sår
der hvor før kun ar sad.
Er det risikoen værd?
Hvorfor ikke kun gribe nuet
og slippe fortiden fri
så den som en heliumfyldt ballon
kan svæve væk
forsvinde
blandt skyerne på himlen.