Lyden af monotone skinner, der skriger af metal mod metal.
Bogstaver og farver i glimt
og så glemt,
og træer på afstand, og huse som flyttes.
Der lyttes:
"Ingen bagage i midtergang".
Bagsiden af en Nettobon, klar til indkøb,
i Føtex.
Øjenkontakt med fremmede øjne som flakker.
Jakker gøres klar.
Et ord skrives over et spejlvendt "Hytteost" til 15.95.
De andre skriver:
på tastatur uden dybde,
uden afgrund.
Drages mod elektronisk glas,
forføres og findes mellem fjerne forbindelser.
Man er sig selv nærmest - nærmest sygt!
Kedsomhedens kæde brydes, med et mobilt adspredelses-apparat.
Utålmodighedens korte lunte.
Forfængelighedens fare for at ligne nogen, som keder sig.
For hvem er de tabere, som giver sig tid til at tænke?
Uden at foregive, at de tænker?
Vi tør ikke kigge ind af et vindue,
men tør vi kigge ud?
Vi flygter fra tavsheden, som vi frygter.
Jeg skal af toget.
Øjne der mødes,
og betragter mødet mellem fremmede som bytter plads.
En rulletrappe og så i Føtex.