Her ved stranden
slutter længslen
en tørst der kun vil slukkes
af saltvand
den grå himmel ligner byens
sandet er næsten som smuldrende asfalt
men her ved de mørke sten
det sorte vand
med en ensomt flydende måge
over en bortgemt skov af krøllet tang
horisonten og den matte sol
slukkes længslen
foran dette - ingen tanke.
Kun havets uendelige kald
runger tungt gennem evigheden.