Jeg klipper med en saks i jernbanefløjl og bøger fra 30'erne.
Det har man god tid til når man er uden arbejde.
Jeg tror det skal blive til en kollage jeg kan hænge over min seng.
Så kan jeg kigge på den hver gang jeg synes livet er lidt stressende.
Måske skal jeg lime et par billeder af hiroshima og nagasaki ind et sted.
Nogle af dem fra 45.
Så føler jeg mig måske ikke helt så alene.
Jeg læste i en af aviserne til min kollage,
at politiet ledte efter en morder så jeg skyndte mig at sende en ansøgning
Jobinterviewet varede tre dage men det endte med at de sagde
at jeg ikke var den de ledte efter.
Sådan er det.
Måske skal jeg lave en ny kollage.
Der er ikke så meget andet jeg kan tage mig til.