I dag ved jeg ikke, hvad jeg skal skrive, for jeg er gået total i stå
end ikke tastaturet vil fortælle mig et ord, der er intet
Ikke andet end edderkopperne i tv, der parrer sig
Naturens fauna og dyreliv er enorm på min store fladskærm
jeg forsvinder helt ind verdenen i det store forstørrelsesglas
og glemmer at komme tilbage i tide
skærmen er slukket...
.
Tør jeg sove i naturen med alle dyrene
shit! En sort slange i træet!
åh det hele kravler omkring mig
krible krable myrer kravler hen mod mig, store som hænder
jeg løber imellem træerne og ender ude på sletten
giver et stort hop, da jeg opdager elefantens stirrende øjne
træder baglæns tilbage, og høre en hvæsen
en tiger står få meter fra mig, parat til at hoppe...
Jeg snurrer rundt og pludselig bliver jeg grebet
af en kæmpestor gorilla og svunget fra træ til træ
jeg kan høre tigerens snerren i det fjerne
i det samme døver gorillaens brøl mig helt
med et klask bliver jeg smidt ned i junglegræsset
hvor gorillaen hiver og rusker i mig
jeg råber og vægrer for mig, og pludselig er gorillaen væk
jeg ånder lettet op...
Betragter de smukke blomster der gror i lysningen
de giver håb om hjælp
en hvislen i græsset, den sorte slange står klar til at hugge
rædselsslagen stivner jeg
slangen hugger...
Pludselig står jeg og kysser en pige
en knytnæve rammer mig i maven
og så rammer tanken mig...
fladskærmen er tændt
jeg er reddet, kravler ud af skærmen
til min trygge verden...
Jeg forbereder mig på mit daglige bad, smider tøjet og tænder bruseren
nyder det varme vand der triller ned over mig
jeg skimter noget orange på gulvet
pludselig mærker jeg et stik på mit ben
og sanser pludselig, at det er en slange der er orangefarvet
jeg skriger og mister bevidstheden...
Jeg vågner op på skadestuen omgivet af en læge, sygeplejersker
og en falckredder stående med et bur med en orangefarvet slange
mine tanker grubler over hvad slangen skal her
pludselig går det op for mig og et skrig når næsten over mine læber...
De griner alle sammen af mig, og falckredderen kommer nærmere
Den er ganske ufarlig... du overlevede...
Åh min trygge verden...