Den lille pige
som engang holdt min hånd
er for altid forsvundet
hvisket ud
som fodspor på stranden
den strand vi engang gik hen ad
fandt smukke sten og fossiler
talte om fortiden så mystisk
endnu før der fandtes mennesker.
Dengang var jeg overbevist om
intet kunne skille os ad
jeg var ikke forberedt
på det uvejr
du bar på
som rev os fra hinanden
gjorde dig til en fremmed
jeg skulle lære at kende
du siger med lysende klar stemme
alt er ligegyldigt
for i 2026
forsvinder den verden vi kender
og alle disse smertende følelser hviskes ud
som var de damp
fra den sump af frustration
vi padler rundt i.