De var børn fra hver deres forpinte hjem
Uviden om den ondskab der berørte dem
Legede skjul bag den rødmalede gadeport
Lovede hinanden de vil blive til noget stort
Forældrene var fuldtids narkomaner
Levede af arbejde og coke baner
Somrene gik og han blev opslugt af rusen
Hun efterladt grædende tilbage i osen
De tog hans ting, kørte ham på afvænnings anstalt
Hun var ensom, satte sin værdighed til salg
Gav sig hen til de forkerte mennesker
Et liv der byggede på forglemmelser
Men efter flere års vandren i blinde
Blev medvind nu til en af hendes vinde
Der i skammen af alt det de ikke fik gjort
To velkendte øjne ved den røde gadeport
De var voksne, sammen havde de et hjem
Vidste intet ville kunne ælde dem