regndråberne falder det samme sted
for gang nummer tusind
nøjagtig i duften fra dengang
er lærkens sang gået i arv
blomsterne stråler den samme salmesang
solen varmer jorden - nu, præcis som dengang
hukommelsen rider med i vindens evige dans
minderne flagrer i åbne visioner
ned gennem tidens glastynde væg
forgange steder og mennesker
nu i et afklaret skær
mørke tider og svære tårer
nu tilgivet og skattet ad åre
det gamle liv er lukket
stregen i sandet er trukket
og set her med nutidens omsorgsøjne
var vi alle blot uskyldige børn
i livets hidsige alvorsleg
forsoningen med livet venter derude
i fremtidens tilbagebliks rude