De skarpe linier i skønheden
løber langs de røde fyldigheder,
de sorte store skovsøer oversvømmes
af rynkerne i smilets venlighed
det hele indkapsles af den runde klode
som svæver og drejer rundt i legemets univers.
De svage linier i grimheden
kravler på tværs af de sorte bønnestager
de hvide små isbræer udtørrer
af glatheden i mulernes negativitet
ingenting indkapsles af den firkantede kasse
som falder og vrider sig i psykologiens intethed