Har stået der og ventet.
Tusind gange har mine tanker
været med dig, mens du rejste igennem helvedets have.
Selv de mest mørke dele af rejsen hvor du troede mig væk.
Var jeg der , troede på dig.
Mærkede dit hjerte, selv når du troede det væk selv.
For selvom du selv mener du slukker lyset i min verden
så er du i virkeligheden det eneste rigtige og smukke lys.
Men i helvedets have farer man nemt vild
for det er fyldt med smukke illusioner og falske løfter
og selv om jeg hviskede, sagde og skreg
til dig mange gange
"du er ved at fare vild, du forsvinder , du dør"
troede du ikke det kunne ske.
Men nu er din sjæl fanget, dit sind forpestet af smukke løgne
og du har opgivet at finde vej ud, tabt dig selv ,
overgivet dig til skæbnen
gemt dig i det allerinderste, mest mørke rum
i det store sorte hus med de uendelige låste rum
der ligger i midten af helvedets have
Og jeg skriger på dig.