Hun sidder i sit hjørne
og synger sig selv i søvn.
Hun er svøbt ind i de løfter,
som ingen ser ud til at holde.
Hun kan ikke græde længere.
Der er ingen tårer tilbage.
Dagbogen er fuld af blanke sider.
Hendes følelser er kommet på vildspor.
Hun går ubemærket gennem livet.
Velvidende om, at ingen bekymrer sig om hende.
Hun er bare en gæst til deres evige maskebal.
De ser hende aldrig.
Indtil den dag, hvor alting brænder.
De smider hendes håb og drømme på bålet.
Hun sørger for, at alle deres løgne og svigt går op i flammer.
Nu er hun herskerinden, og vreden er deres regent.
Alting brænder.