hans kemi koger som Sankt Helena i udbrud
han kunne godt trænge til et beroligende skud
men han går løs og har intet hjem at komme til
han lever med hånden for munden i gadens spil
hans samvittighed raser og vil gerne slippes fri
men han frygter for konsekvenserne det kan gi
hans retfærdighedssans frygter for hans forstand
jaget som husvild har gjort ham til en slagen mand
I ingenmandsland lever han lige udenfor omverden
og der var ingen der bekymrede sig om hans færden
han lister rundt i mørket mens han hele tiden lytter
han var blevet ferm til at gemme sig i byens skygger
han var blevet udset som offer i en meningsløs krig
manden der stod bag havde lagt en perfekt strategi
en familie blev udsat der var intet han kunne gøre
han var taget ved næsen og grundig hængt til tørre
men slaget var ikke endt han ville kæmpe til det sidste
så fra bunden af ingenting og med intet mere at miste
hankede han op i sig selv og så verden med andre øjne
nu ville han ikke lade sig stoppe det var slut med løgne
hvis du i mørket ser skyggen af en ensom tavs vandrer
må du ikke tænke på noget bare glem alle dine tanker
for han suger dem til sig og håber de kan gøre ham gavn
men han er glemt af omverden, ingen husker hans navn