På den anden side
af bilerne
der som altid
kører
alt
for hurtigt
forhastet
forvirret
for
travlt
På den anden side
af det
øjeblik
hvor jeg er på vej
hen
passerer den stolte verden
som en autoritet
jeg ikke kan
få øjnene væk fra
Vinduesviskene sveder på forruderne
fordi det regner
helt vildt
meget
og mit hår er vådt
jeg er gennemblødt
af det
hele
Tager dagen dig med hænderne på ryggen?
Du ved...
på den der måde
hvor den bare
vrider dem omkring og holder fast?
Spørger du
Nu igen
tænker jeg
Træt af det
det er jeg
stadigvæk
lidt endnu
Jeg har entre, nyt køleskab og gulvvarme
ligesom dig
og alle andre
kedelige
mennesker
Det er sjældent, at dagen tager så godt fat i skroget på mig
klemmer så meget til
at jeg ikke kan
andet end at gispe efter luft
Så nu står jeg bare her
igen
og kigger på
mærker kulden
og urenheden fra bilernes udstødningsrør
flænse mine næsehår
Du vinker til mig
på den anden side af Grenåvej
men jeg ser dig ikke
ligesom jeg plejer
aldrig
at se
det der er til mig