Hvornår begyndte jeg at tro på løgnen
At jeg er adskilt
At jeg ikke hører til
Det er jo lige der
Der hvor jeg næsten kan nå
Det tabte land
I glimt
I georginens lydefri kronbladskranse
I modermælkens perfekte match med ungens behov
Vi er forbundne
Vi er natur
Jorden er vores mor
Mærk hvor tungt hendes hjerte slår!
I blind tillid kører jeg 130 på motorvejen
Og låner 2,5 millioner til et hus
Min hjerne tror det går
Men når hele min krop skriger, at nok er nok!
At jorden ikke kan mere
Ja, så tvivler og tøver jeg