hvis tanker var muskler
og følelser nerver
hvis tændernes klapren
var gudernes gaver
- arvæv -
hvis ørenlyd var hørbar
og frisind kunne måles
hvis lebensraum bare
var noget der skulle tåles
- arvæv -
hvis fremtiden lå bag os
og det skete var på vej
hvis noget var i vente
for både dig og mig
- arvæv -
hvis ensomhed forsvandt
og sertalin ordineret
hvis dagligdagen igen
blev stille struktureret
- arvæv -
selv om det hele forsvandt
ville noget blive tilbage
et aftryk af et minde
om andre triste dage
- arvæv -